Velkomstbrev
Vores målsætning er, at du går herfra som en glad og tilfreds kunde, og alt er forløbet uden vanskeligheder.
Der er mange ting at holde styr på, når man skal tage et kørekort. Derfor vil vi her give dig en række vigtige informationer, som gør forløbet mere overskueligt.
Hvis du på noget tidspunkt under dit forløb er i tvivl eller utilfreds med noget, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 70 27 88 44.
Lektionsplan og ansøgning om Kørekort.
Første gang du møder op til teoriundervisning, får du udleveret en digital lektionsplan på vores køreskole app. Denne lektionsplan skal medbringes til alle praktiske og teoretiske undervisningslektioner, der skal underskrives af både kørerlærer og dig selv som elev.
Det er et lovkrav, at lektionsrækkefølgen skal overholdes.
Du aftaler tid til manøvrebanekørsel på køreskolen. Aflysning skal ske senest 4 hverdage før. Hvis du af en eller anden grund ikke møder op til manøvrebanen, hæfter du for 2200 kr.
Husk at medbringe din logbog og din ansøgningen om kørekort.
Du skal melde dig til teoriprøve så hurtigt som muligt, da der er ca. 2 – 4 ugers ventetid på teoriprøver hos færdselsstyrelsen. Inden aflæggelse af teoriprøven skal al undervisning til og med lektion 16 være gennemført.
Du skal skrive under på ansøgningen, når du tilmelder dig til teoriprøve. Vedlæg sammen med ansøgningsskemaet:
- Kopi af sygesikringsbevis (Ganske almindelig sort/hvid kopi.)
- Førstehjælpskursus (Bestilles hos køreskolen.)
- Lægeerklæring (bestilles hos din egen læge, husk at medbringe et stk. pasfoto til lægen.)
- Prøvegebyr til kommunen på 1370,-
- Udenlandsk statsborger skal vedlægge kopi af opholdstilladelse og pas
- Hvis du er under 18 år skal du også vedlægge en samtykkeerklæring
Aflever alt dette til din kørelærer enten i skolevognen, eller i kørelærerens skuffe på køreskolen
Selve teoriprøven foregår hos færdselsstyrelsen – Kom i god tid. Du risikerer at blive afvist, hvis du kommer forsent..
Når du skal til teoriprøve skal du medbringe følgende:
Ansøgning om kørekort, som du selv skal sikre dig er underskrevet af underviserne på manøvrebane, i teorilokalet og praktisk køreundervisning. Lektionsplan (underskrevet til og med lektion 16.) Gyldigt pas ( Hvis du ikke har et pas, skal du medbringe original dåbsattest/navneattest og billedlegitimation)
Prøven skal aflyses 5 hverdage før inden kl. 12.00 igennem din kørelærer (sms).
Køreteknisk kursus skal være afviklet inden den praktiske prøve. Aftal tid for køreteknisk anlæg på køreskolen – dog først efter du har aftalt det med din kørelærer.
Husk at tage teori lektion 16 før deltagelse. Det er dit eget ansvar at have modtaget den undervisning, det kræves, inden du kommer på køreteknisk anlæg. Uden den kan du risikere at blive afvist deltagelse.
Aflysning skal ske senest 7 dage før. Hvis du af en eller anden grund ikke møder op på køreteknisk anlæg, hæfter du for 2500 kr.
Du kan tilmeldes den praktiske prøve, når du har bestået teoriprøven. Hvis andet ikke er aftalt, mødes man foran køreskolen en time før prøven afholdes.
Husk at medbringe:
- Ansøgning om kørekort.
- Lektionsplan (i underskrev stand)
- Gyldigt pas ( Hvis du ikke har et pas, skal du medbringe original dåbsattest/navneattest og billedlegitimation)
Prøven kan senest aflyses 5 hverdage før, telefonisk til kørelæreren.
Skulle du komme i en situation, hvor du er nødsaget til at aflyse en indgået aftale, anmoder vi dig om at gøre det i meget god tid. Hvis du aflyser for sent, skal du betale fuldt honorar.
Seneste tider for aflysninger:
- Førstehjælp: 4 hverdage før, inden kl. 12.00 telefonisk til kontoret i åbningstiden.
- Manøvrebane: 4 hverdage før, inden kl. 12.00 telefonisk til kontoret i åbningstiden. ( Hvis du udebliver/melder afbud forsent koster det 2200 kr)
- Kørelektion: 3 hverdage før, inden kl. 12.00 telefonisk til kørelæreren.
- Kørelektion ved sygdom: 1 hverdag før, inden kl. 12.00 telefonisk til kørelæreren.
- Køreteknisk anlæg: 7 hverdage før, telefonisk til kontoret i åbningstiden. ( Hvis du udebliver/melder afbud forsent koster det 2500 kr)
- Teoriprøve: 5 hverdage før, inden kl. 12.00 telefonisk til kørelæreren.
- Køreprøve: 5 hverdage før, inden kl. 12.00 telefonisk til kørelæreren.
Holder du pause i over 3 mdr. i dit kørekort forløb, udløber din lovpakke.